
Eva Theil
(hun / hende)
Underviser og projektleder
ett@ms.dk
Vi arbejder med at styrke unges globale udsyn, så de er i stand til at tage kritisk stilling til verden omkring dem og gøre en aktiv indsats for at gøre verden til et bedre sted, både lokalt og globalt.
Vi er et professionelt team af erfarne undervisere med stor erfaring og tilbyder workshops til både elever og undervisere overalt i landet.
Vi udbyder workshops i FNs verdensmål, kulturforståelse, aktivisme, klimaretfærdighed og anti-diskrimination. Derudover tilbyder vi vores alternative byvandring på Nørrebro, hvor eleverne introduceres for bydelens aktivistiske lokalhistorie, mangfoldighed og fællesskab.
De fleste af vores workshops er gratis, så der ikke er nogen udgifter for jer som skole. Læs mere under de enkelte workshops.
VerdensKlasse udbyder workshops til både elever og lærere i udskoling, på ungdomsuddannelser og professionshøjskoler.
Vi tilpasser altid vores formater til den konkrete målgruppe, så undervisningen opleves relevant og i øjenhøjde.
VerdensKlasse afholder workshops på skoler, ungdomsuddannelser og professionshøjskoler over hele Danmark – fra Nordjylland til Sydfyn, Vestjylland til København.
I er også velkommen til at besøge os i Mellemfolkeligt samvirkes lokaler på Nørrebro, hvor vi kan afholde workshops for op til 60 elever ad gangen.
På kortet kan du se nogle af de steder, vi allerede har været – måske er din by den næste?
Vores workshops tager udgangspunkt i faste temaer, men vi gør os umage for at skabe relevans for jeres hverdag og interesser.
